SELVEVALUERING 2008/09
har taget udgangspunkt i værdigrundlagets følgende to punkter:
· Udvikle faglige og sociale færdigheder
· Styrke selvtillid og mod
KONKLUSION
FAGLIG UDVIKLING:
Vi kan konkludere, at der hos elever og forældre er en tilfredshed med det faglige niveau. Der opnås større faglig sikkerhed og i en del tilfælde større tilfredshed med egne evner og skolearbejde i det hele taget.
Primære årsag hos de elever, der ikke mener at have udviklet sig fagligt, begrundes i, at formålet med opholdet var af mere social karakter, og det faglige hos den enkelte ikke var prioriteret særlig højt.
Der kan også konkluderes at niveaudelingen i dansk, engelsk og matematik er en del af årsagen til ovenstående konklusion om faglig udvikling. Niveaudelingen bidrager til større velbefindende i undervisningen, flere elever får sagt noget.
Fremadrettede fokuspunkter:
l Opmærksomhed på vægtningen af det boglige og det kreative i dagligdagen. (Baseret på medarbejderevalueringer)
l Mere opmærksomhed omkring karaktergiviningen – sikre større gennemskuelighed for elever og forældre.
l Bedre muligheder for at skifte niveau undervejs.
SOCIALE FÆRDIGHEDER/SELVTILLID OG MOD:
Vi konkluderer, at der hos alle tre svar-grupper er enighed om at en social udvikling finder sted. Man får flere redskaber til at indgå i et fællesskab på godt og ondt. Udvikler større tolerence for forskellighed.
Også enighed om, at størstedelen oplever et øget selvværd og tør flere ting på egen hånd. Tør gøre sig synlig i forsamlinger.
Fremadrettede fokuspunkter:
l Opmærksomhed omkring den lille gruppe af generte, stille og tilbageholdende elever, der har en oplevelse af ikke at udvikle mod og selvtillid. Fokus på de små ”sejre”.
Under punkt 7 – ANDRE KOMMENTARER er nævnt mange positive og rosende ord – af fokuspunkter der børe fremæves fremadrettet er:
l Bedre integration af IT i undervisingen/bedre IT-muligheder
l Morgenløb være et helårligt projekt
l Indhold i lærernes samvæ med eleverne
Lone Baadsgaard – august – 2009
Ovenstående er opsamlende konklusion på skriftlige evalueringer fra elever, forældre og medarbejdere. Opsamling på de enkelte grupper kan læses her:
Elever
Forældre
Medarbejdere
