Kontaktgrupper

Da vi er en stor skole med mange elever, er hver elev med i en kontaktgruppe.
Hver lærer har sin egen kontaktgruppe. Den består af 8 elever - der er både drenge og piger.
Kontaktgruppen er på mange måder som en slags familie. Gruppen har sit faste bord i spisesalen, hvor morgen- middags- og aftensmåltiderne indtages.
Med enkelte undtagelser spiser kontaktlæreren middagsmad med sin gruppe hver dag. Kontaktgrupppen er et forum, hvor der snakkes om stort og småt.
Det er kontaktlærerens ansvar at der er opmærksomhed om hver enkelt elev.
Den personlige kontakt mellem skole og hjem foregår også gennem kontaktlæreren.
I vil så vidt muligt træffe jeres kommende kontaktlærer på 'Nye elevers aften', som vi afholder for den kommende årgang i slutningen af marts måned.  Forsikring

Skolen har ingen speciel elevforsikring. Under efterskoleopholdet er eleven dækket af forældrenes ansvarspligtige familieforsikring. Man opfordres til at undersøge egne forsikringers dækningsgrad under elevens efterskoleophold.
 Tandlægeordning

Skal eleven gå til tandlæge derhjemme, beder vi om, at tandlægebesøg aftales i forbindelse med hjemrejse til weekender og ferier.
 Fritagelse

Når en elev ønskes fri i forbindelse med læge eller tandlægebesøg, familiefester o.l., bedes forældrene i god tid ringe til skolens kontor og aftale dette.

|
|
Vagtlærer

Vagtlæreren er ansvarlig for, at vores 150 elever også trives udenfor dagtimernes faste skema, dvs om aftenen og i weekenderne. Vagtlæreren er behjælpelig med igangsætning af aktiviteter. Det er også vagtlæreren som kontaktes, såfremt der opstår problemer, eller hvis man bliver syg. Vagtlæreren kan træffes af forældre på telefon 96373805 efter kl. 16.30. Det er også muligt at bruge skolens hovednummer: 98 66 40 60.
Vi beder jer have forståelse for, at vi synes det er vigtigere at vagtlæreren er sammen med eleverne, end at han sidder ved telefonen hele aftenen. Det betyder, at det ind imellem kan være nødvendigt at ringe mere end én gang.
 Sygdom

Hver morgen er der en lærer tilstede, som tager sig af de syge. Her kan eleverne melde sig, hvis de føler sig syge, dårlige eller skal have gode råd om en forstuvet finger o.l.. Man kan få aftalt lægebesøg m.v..
I løbet af dagen bliver syge elever tilset.
 Medicin

Vi vil gerne have besked hvis elever skal have medicin.
 Lægeordning

Hvis en elev akut får brug for at skulle til læge, benytter vi Lægehuset i Aars, som vi har et glimrende samarbejde med. Eleverne er ikke tilknyttet Aars kommune, men deres af sygesikringsbevis er tilstrækkelig adgangskort.
For ikke at belaste undervisningstiden mere end højest nødvendigt, bør mere rutineagtige læge- og tandlægebesøg klares i forbindelse med weekender - gerne de forlængede weekender og ferier.

|
|
Forældresamarbejde

Det er vigtigt for os at have et godt samarbejde mellem skole og hjem. Hver elev har en kontaktlærer. Vi holder 2-3 forældremøder, hvor der vil være mulighed for samtaler mellem den enkelte elev med forældre og lærerne.
I løbet af året blir I inviteret til forskellige arrangementer, som finder sted på skolen. Datoer for disse og øvrige arrangementer udleveres på Åbningsmødedagen. Endvidere skriver vi også 'forældrebreve' til jer, hvor vi fortæller nyt fra skolen.  Besøg

Forældre er altid velkomne til at besøge efterskolen. Eleverne kan i weekender have besøg af søskende eller venner hjemmefra. Disse besøg skal dog aftales i god tid ( gerne en uge før) med weekend-vagtlærerne.  Elevbank

Vi har en elevbank til opbevaring af lommepenge. Den er åben hver dag i middagspausen. Eleverne kan selv indsætte beløb, og forældre kan sende lommepenge m.m. til kontoret, eller overføre beløb til elevbankens konto - mærket 'elevbank' samt elevens navn. Forældrene kan eventuelt træffe aftale om udbetaling af et fast ugentligt beløb. Vi kan kun udbetale penge, såfremt der er dækning på kontoen. 
|